Nyhedsbrev nr. 11
Erhvervsnyt fra RådgivningscentretHvis du drømmer om at etablere en netbutik, vil du kunne få megen inspiration på følgende internetadresser: www.netfornuft.dk, www.forbrugersikkerhed.dk, www.betaling.dk og www.scanNet.dk
Vækstfonden har forbedret sine kautionsmuligheder til nye erhvervsaktiviteter. Det betyder at fonden fremover kautionerer for 2/3 af banklån op til 2,5 mill. For lån over dette beløb dog kun for 50%. Minimumslånebeløbet er kr. 75.000.
DLR Kredit finansierer nu også ejendomme som bruges til forretninger og kontorlejemål (derunder udlejningsejendomme) samt andelsboliger. Tidligere blev der kun ydet lån til landbrugsejendomme.
Nykredit finansierer nu også franske sommerhuse ejet af danskere.
Der er nu også mulighed for støtte til partnertræf mellem nuværende og kommende Eu-landes virksomheder. Beløbsstørrelse godt 5 mill. kr. og krav om at mindst 4 erhvervsorganisationer deltager.
Iværksættere kan få gode tips i bladet Iværksætteren.
I Erhvervsbladet den 2/9-03 var der en række spørgsmål til den potentielle iværksætter. En besvarelse af spørgsmålene giver en god statistisk indikator for om aktiviteten vil lykkes.
Hvis du har ADSL i forbindelse med internetforbindelse har du nu mulighed for at ringe til hele verden og tale i timevis uden ekstra udgifter – se www.skype.com
Moms er mange ting og som sædvanlig er vi verdensmester. Vi deler førstepladsen med Sverige med den højeste momssats på 25%. I Sverige er der dog differentieret moms. Det betyder, at hotelmomsen kun er på 12%. Det er i øvrigt ikke unormalt med lavere moms på hotelregninger i Europa. Følgende lande har følgende hotelmomssatser: Norge 0%, Belgien 6%, Finland 8%, Holland 6% og Irland 12,5%.
Kommunernes Landsforening meddeler, at der fra januar 2004 ikke er støtte til venskabsbysamarbejde (over landegrænser). Da mange kommuner i forvejen fattes penge, kan det betyde, at denne nyttige aktivitet nedlægges eller neddrosles - til skade for samarbejde over landegrænser og til skade for danske eksporterende firmaer.
Har du behov for at låne en ”arbejdsplads” i Bruxelles? Dansk Industri kan tilbyde faciliteter på Avenue de Cortenbergh, hvis altså du er medlem af DI.
Tænker du på eksport eller har problemer i den anledning, kan det være en god idé at tale med en handelsattaché i København. For tiden er følgende lande repræsenteret: Bulgarien, Luxembourg og Estland. I oktober måned bliver det Kina, Island, Tjekkiet, Spanien og Portugal.
Vi hører gerne nærmere fra vore mange læsere, hvis der er informationer man savner.
Rådg. civiløkonom Peter Pedersen