Forside - Økonomi - Udvikling - Etablering - Marketing - Artikler - Kontakt
lørdag 31 juli 2010
Tlf: 5614 8688 Fax: 5614 6252

Nyhedsbrev nr. 20

Rådgivningscentret i Solrød er atter klar med nyhedsbrev for mindre virksomheder og iværksættere.

Flexlån med renteloft 5% (mod tidligere 6%) er efterhånden standardvare i kreditforeningerne. Renteloft kan vælges for 5, 10 eller 30 år – jo længere tidsperiode jo dyrere for låner.

Da der efterhånden er mange alternative lånetilbud i kreditforeningerne, bør du altid lade en uvildig specialist fortælle dig om de enkelte låns fordele og ulemper for at finde frem til, hvad der passer bedst til din situation. Den der sælger lånet er ikke uvildig!

www.eikbank.dk som hører ind under Kaupthing Gruppen kan være relevant for småmillionærer, der ønsker formuepleje.

www.atradius.dk kan være relevant ved salg eller belåning af kundetilgodehavender.

Finans Nord finansierer også landbrugs- og entreprenørmaskiner, transportmateriel og industrimaskiner.

Hvis du ønsker markeds- og kreditovervågning i DK kan Experian være en mulighed.

e-fakturering varetages nu også af Danske Bank for kr. 0,75 pr. faktura.

Hvis din virksomhed har dankorttransaktioner bør du være opmærksom på dels bredbåndsforbindelse dels den nye flexterminal, da du kan spare penge ved begge dele.

Husk arbejdsskader kan anmeldes elektronisk – se www.ask.dk

Mon ansættelseskontrakter hos jer er et nødvendigt onde eller et informationsværktøj? Hvis I bruger sidstnævnte løsning kan der undgås mange konflikter.

Pas på ikke at bryde markedsføringslovens § 6a, da det kan koste mange tusind kroner. Det er således forbudt at udsende reklamer via e-mail medmindre modtageren på forhånd har anmodet derom.

Har du gammel gæld haster det med en aftale med kreditorerne såfremt du har en andelsbolig. Da du nu kan optage lån i en sådan bolig, kan kreditorerne også gøre udlæg deri (retspant) for den gamle gæld.

Lidt guldkorn fra Vækstfondens årsmøde til iværksætterne:
Hvis første kunde er på plads før opstart, stiger succesraten væsentlig.
Iværksættere har typisk brancheerfaring men mangler erfaring indenfor økonomi og ledelse.
Netværk øger succesraten især hvis disse personer har kompetence/erfaring indenfor det finansielle, økonomiske, strategiske og ledelse. Iværksætterne vurderer at tæt samarbejde med økonomiske rådgivere er vigtig for at lykkes og ikke mindst, hvis det sker fra virksomhedens start. Bestyrelsens primære mål er at kunne åbne døre, bidrage med netværk og brancheviden samt hjælpe med udvikling. Succes og planlægning hænger sammen. Markedsføring skal have høj prioritet og der skal arbejdes systematisk med den. Det er en fordel at vælge en revisor med erfaring og kunder i den pågældende branche. Start småt men tænkt stort. Familie og venner i medarbejderstab og bestyrelse er ofte en dårlig cocktail. Vil din familie ikke bakke dig op, så drop projektet.

http://debat.thorborg.dk er den nye iværksætter-debatten med godt 500 daglig besøgende.

HUR tænker også på iværksættere – se www.hur.dk/publikationer/iværksætterguide

Lederkurser til efteråret i Roskilde: Et i ledelse og et i markedsføring med start henholdsvis 2/9 og 28/10. Kurserne strækker sig over henholdsvis 4 og 3 weekends (fredag/lørdag). De er meget praktisk orienteret og begunstiger især håndværksprægede virksomheder. Se www.rts.dk/mesterudd

2 Lejemål i Brøndby: 110 m2 kontorer og 50 m2 kontor + 100 m2 lager til meget favorabel leje.

En af vore netværksforbindelser er interesseret i opkøb af et par små virksomheder primært i Nordsjælland, hvis prisen er god. Eventuel interesserede kan sende en kort mail med relevante data.

Interesseret i det indiske marked? Vor kontakt i Bombay kan hjælpe dig ind på det indiske marked. Denne er et ledende konsulentfirma med stort kendskab til salg og reklame.

Vi har også kontakt til en Vietnamesisk dansktalende person i Hanoi som ønsker at hjælpe danske virksomheder derude.

Et indisk firma har kontaktet os med henblik på salg af strikvarer i DK.

Kniber det med sprogfærdigheder? Berlitz har sommerkurser. Er du i tvivl om dit sprogniveau kan du teste dig selv af på www.berlitznordic.com ved nogle af sprogene.

Rådg. civiløkonom Peter Pedersen

Navigation:

Forside
Rådgivningscentrets startside
Økonomi
Lad os kigge nærmere på firmaets økonomi
Udvikling
Undervisning, kurser, foredrag o.a.
Etablering
Vi hjælper helt fra starten
Marketing
Gør virksomheden synlig
Artikler
Database med Peter Pedersens artikler
Kontakt os
Ring, skriv eller send os en email