Forside - Økonomi - Udvikling - Etablering - Marketing - Artikler - Kontakt
onsdag 10 marts 2010
Tlf: 5614 8688 Fax: 5614 6252

Garantistillelse en billig finansieringsform

Når du skal deponere et beløb som sikkerhed for en eller anden aftale, er det vigtigt at være opmærksom på alternativet garantistillelse. Sidstnævnte løsning er næsten altid billigst.

Hvis du vælger at deponere beløbet kontant, vil det typisk koste dig kassekreditrenten, ligesom du normalt ikke får rente af dit indestående.

Vælger du alternativt at stille en garanti, vil den typisk koste 1 – 2 procent pr. år i provision. Dertil kan komme eventuel etableringsomkostninger. Jo længere tid garantien løber, jo mindre belaster denne udgift hen over tiden.

Der kan dog være et årligt minimumsbeløb for provisionen. Derimod er der jævnligt intet maksimum for provisionsbeløbet. Sidstnævnte er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvis der er tale om større beløb. Der kan så aftales et fast beløb, som står i rimeligt forhold til tidsforbrug og risiko.

Hvis du i forbindelse med en kontant deponering skal optage et lån, ja så vil der jo også være etableringsomkostninger.

Etableringsomkostninger er normalt ikke fradragsberettiget. Derfor vil det ofte være bedre for dig, om denne udgift omlægges til en eller anden form for rentetillæg.

Uanset om du selv kan deponere pengene eller skal låne dem i banken, så er det klart, at den løbende garantiprovision er meget lavere end lånerenten.

Hvis du låner til 12% og garantiprovision er 1,5%, har du på årsbasis sparet 10,5%. Hvis garantien er på kr. 100.000 er det en årlig besparelse på kr. 10.500.

Det er naturligvis ikke alle, der betaler 12% i rente, men jo mindre din virksomhed er, jo højere er din kassekredit rente typisk. Derfor er nævnte rente ikke atypisk for den lille virksomhed. Selvom du har en stor virksomhed kan du dog ikke låne penge til den lave sats for garantiprovision.

I visse tilfælde er der også mulighed for henstand med betaling ved garantistillelse, hvorved samme besparelse finder sted.

Hvis du vælger at lade dine kunder debitorforsikre, kan det også være en mulighed for at forhandle renten i bund på din kassekredit. For god orden skyld bemærkes, at kunderne ikke orienteres om, at de er forsikrede.

En anden fordel ved garantistillelse er, at den også kan købes andre steder end i banken. Derved undgår du, at garantien belaster din kreditværdighed

Navigation:

Forside
Rådgivningscentrets startside
Økonomi
Lad os kigge nærmere på firmaets økonomi
Udvikling
Undervisning, kurser, foredrag o.a.
Etablering
Vi hjælper helt fra starten
Marketing
Gør virksomheden synlig
Artikler
Database med Peter Pedersens artikler
Kontakt os
Ring, skriv eller send os en email