Forside - Økonomi - Udvikling - Etablering - Marketing - Artikler - Kontakt
tirsdag 7 februar 2012
Tlf: 5614 8688 Fax: 5614 6252

trænger din økonomi til bedre kondition

Kære firmaleder!

Trænger din økonomi til en bedre kondition?

Så er det en god idé at bruge den kommende stille tid til planlægning.

Hvad skal jeg så sætte fokus på?

Dette spørgsmål afhænger bl.a. af, hvad du gør i dag, din virksomheds størrelse og hvor det er, at din virksomhed burde være bedre.

Mange virksomheder har f.eks. alt for lidt styr på likviditeten (indbetalinger/udbetalinger). Det er i den forbindelse vigtigt at erindre sig, at man først kan betale sine kreditorer, når indtægten er blevet til en indbetaling.

Det er desværre også sådan i erhvervslivet, at udbetalingerne som regel skal finde sted før indbetalingerne kommer.

Der er altså behov for et betalingsberedskab.

Hvis du ønsker at lave et likviditetsbudget, er du imidlertid også nød til at lave et driftsbudget. Det skyldes, at likviditetsbudgettet er et underbudget til driftsbudgettet.

Allerede her er mange mindre firmaledere sikkert stået af. Hvorfor dog lave budgetter? De passer alligevel ikke. Det er fordi, at budgettet er dit løbende styringsværktøj (kort og kompasset), så du ikke går helt galt i byen og måske taber penge eller mangler kontanter. Hvis du har løbende opfølgning, er der jo mulighed for at ændre tingene, inden det er gået galt.

Budgetter er dog kun en lille del af det økonomiske check.

Har du f.eks. tænkt på, at et godt regnskab kan være løftestang for en lavere bankrente eller rabat på gebyrer? Der krejles stadig, selvom enkelte påstår noget andet.

Betingelser du kan opnå i din bank har også meget med din kreditværdighed at gøre. Din værdighed til kredit afhænger ikke alene af fakta, men også af indtrykket af såvel dig som din virksomhed. Der er for mange, som har mindre kreditværdighed end de kunne have!

Ofte kan du også bedre din samlede indtjening og disponible beløb med en låneomlægning.
Nogle udskifter bankgæld med kreditforeningslån. Det giver for tiden en lavere rente, som kan fastfryses fremover med fast rente. Endvidere kan lånet løbe i en længere årrække end i banken. Det betyder, at dine løbende ydelser bliver mindre, men at du over lånets samlede løbetid kommer til at betale mere.

Hvis du tænker på kreditforening, er der desværre i de senere år sket en kraftig forringelse. Tidligere kiggede de alene på pantets værdi – det der kaldes realkredit. I dag giver de som bankerne ofte personalkredit. Det betyder, at du skal kredit vurderes. Selvom kreditforeningerne altid har god sikkerhed, er det min erfaring, at de reelt er mindre risiko villige end bankerne. Forstå det, hvem der kan.

Husk i øvrigt at der er mange andre steder at låne, uden at det behøver at være det grå marked.
Kendte alternative finansieringsmuligheder er f.eks. for håndværkeren FIH og for iværksætteren forskellige fonde.

Flere kontanter kan også skaffes gennem mindre lagre, bedre kunde styring og måske større eller længere gratis kredit hos leverandører.

Fuld udnyttelse af EDB system og internet kan også forbedre såvel rentabilitet som likviditet. Det er forbavsende hvor lidt virksomhederne bruger deres edb-udstyr effektivt.

En investeringsplan kan også være nyttig. Det er en oversigt over, hvad du indenfor en rimelig periode skal/vil investere i.

Har du i øvrigt styr på dine kalkulationer, så du kender din reelle kostpris?
Mange har det i hvert fald ikke. De finder ud af, hvad konkurrenten tager i pris og ligger så under denne pris. Resultatet - nu er der måske flere der taber penge.

Hvornår har du sidst sammenlignet overslag og realiserede tal på dine ordrer?
Det er at uddanne dig selv til at tjene flere penge.

Der kan stilles mange flere spørgsmål til emnet ”trænger din økonomi til en bedre kondition”, men dem kan din rådgiver forhåbentlig komme med.

Navigation:

Forside
Rådgivningscentrets startside
Økonomi
Lad os kigge nærmere på firmaets økonomi
Udvikling
Undervisning, kurser, foredrag o.a.
Etablering
Vi hjælper helt fra starten
Marketing
Gør virksomheden synlig
Artikler
Database med Peter Pedersens artikler
Kontakt os
Ring, skriv eller send os en email